MENU

+45 20 61 90 95    info@carselect.dk

Import af bil – Køb din drømmebil i udlandet


Mange henvender sig og ønsker, at få uddybet processen for import af bil og hvilken sikkerhed, man har som kunde. Derfor vil vi i dette blogindlæg gå i dybden med forløbet og forklare hvordan vi sikrer, at alle importerede biler er i tilfredsstillende stand.

Mere om import af biler.

Det første skridt i processen er, at finde en bil, der lever op til kundens præferencer. Oftes har kunden specifikke krav til årgang, udstyr, antal kørte kilometer og farve. Selvom det begrænser udvalget, er udbuddet af biler i Tyskland tilstrækkeligt stort, hvorfor chancen for at finde den ønskede bil er stor.

Vi har import fra autoriserede forhandlere – SE mere her!

Hos CarSelect arbejdes der udelukkende med autoriserede forhandler eller forhandlere med speciale inden for det pågældende mærke, hvilket der er flere årsager til. Vigtigst af alt kan vi bekræfte bilens historik, hvilket omfatter; servicebog, antal kørte kilometer, stand, ingen tidligere skader samt antal ejere. Herudover tilbyder autoriserede forhandlere af de gængse mærker ofte garanti, som også gælder i Danmark.

Skulle uheldet være ude inden for garantiperioden, henviser den tyske forhandler kunden til en dansk autoriseret forhandler, således bilen ikke skal transporteres hele vejen til Tyskland. Ovenstående opvejer den økonomiske fordel ved at vælge en billigere bil til salg hos en uautoriseret forhandler.

Læs videre og forstå hele processen for import

Bilen er fundet og kunden ønsker, at den skal importeres. Vi tjekker via stelnummeret samt servicebog om bilens kilometerstand stemmer overens og at der ingen tidligere skader er registreret. Herefter kontaktes forhandleren og der spørges omfattende ind til bilens stand. Er der nogen ridser, stenslag, buler, defekter eller slitage og hvordan ser profilen på dækkene?

For god ordens skyld sørger vi for, at forhandleren sender skriftlig dokumentation på samtalens indhold. Skulle der imod forventning være f.eks. en uforudset ridse, kan dokumentet bruges til at forhandle prisen ned, således at skaden kan udbedres uden bekostning.

Men er det ikke dyrt og hvad er registreringsafgiften så?

Efter samtalen med forhandleren er det store spørgsmål; hvad bliver registreringsafgiften? Skulle bilen importeres på normal vis, ville det det kræve, at bilen skulle købes og transporteres til Danmark. Først herefter ville afgiften kunne vurderes på et af SKATs kontorer, hvor behandlingstiden er mellem 4 og 8 uger. Udover den lange ventetid og al papirarbejdet betyder det, at man ikke har en reel chance for at vide, hvad slutprisen bliver.

Man kan være heldig at afgiften er under forventet, men man kan også risikere, at det modsatte er tilfældet. Uheldigvis er det en subjektiv vurdering fra en af SKATs ansatte, der ligger til grund for fastsættelsen af afgiften. Det kan være en bekostelig affære.

Der er en lettere vej – CarSelect sørger for en bindende forhåndsvurdering

I stedet kan vi skaffe en bindende forhåndsvurdering, hvilket gør, at en endelig total pris kan oplyses, hvilket kunden kan forholde sig til. Skulle det vise sig, at afgiften afviger ved indregistreringen, er det os, der hæfter for differencen. Udover den åbenlyse fordel ved en fast pris, kan bilen få plader på så snart den er toldsynet i Danmark. Dvs. leveringstiden er 2-5 hverdage i stedet for de 4-8 uger igennem den traditionelle import hos SKAT.

Hurtig levering af importerede biler

Kunden har accepteret tilbuddet, overført den aftalte pris og bilen skal importeres. Bilen leveres inden for 2-7 hverdage – alt efter kundens behov. Vi tager ned til den tyske forhandler og tjekker bilen. I den forbindelse ringes kunden op, således vi sammen kan gennemgå den. Her har kunden mulighed for at stille alle de spørgsmål han/hun har på sinde. Er alt som det skal være, gennemføres handlen og bilen hentes hjem. Transporten er inkl. forsikring, hvilket betyder, at bilen er forsikret af CarSelect, fra den forlader forhandleren til den leveres til kunden.

Er bilen ikke i en tilfredsstillende stand, er kunden i sin ret til at afbryde købet. Det eneste der opkræves, er et gebyr på 3.500 kr. for dækning af rejseomkostninger og eksport nummerplade.

Bilen transportes til Danmark, hvor den toldsynes og al papirarbejdet til SKAT udarbejdes, hvorefter danske nummerplader sættes på med det samme. Derefter er det blot, at levere bilen til kunden.

For kort at opsummere fordelene ved import gennem CarSelect.

  • Stort udvalg – kunden får sin ønskede bil
  • Garanti – minimum 1 år
  • Garantien kan anvendes i Danmark
  • Bilen leveres nysynet, gennemgået og klargjort
  • Fastsat afgift
  • Hurtig levering
  • Konkurrencedygtig pris
  • Mulighed for at afbryde købet
  • Kunden skal ikke tænke på papirarbejdet

Er du på baggrund af ovenstående interesseret i et tilbud på import af din næste bil, kan du kontakte mig på tlf. nr. 2061 9095 eller jbh@carselect.dk.

Som inspiration kan du se de biler CarSelect netop nu tilbyder, at importere fra Tyskland.

http://www.bilbasen.dk/find-en-forhandler/bilforhandler-carselect-id11141

Kør sikkert – og husk at hold til højre.

Jacob Buus Hansen

[amp-supremacy-sitemap]