MENU

+45 20 61 90 95    info@carselect.dk

Er flexleasing en god idé?


Når du overvejer at købe ny bil, har du så nogensinde tænkt på flexleasing som en holdbar løsning? Og kan flexleasing overhovedet svare sig?

Svaret er ja!

Leasingselskabet køber bilen uden registreringsafgift, og indregistrere den ved at betale afgift til SKAT på månedsbasis. Dvs. har leasingaftalen en varighed af 12 måneder, betales der en månedlig rate af bilens registreringsafgift til SKAT i denne periode, hvorefter bilen står uden afgift. Ved en flexleasing aftale står leasingselskabet altid opført som ejer af bilen i leasingperioden, mens leasingtager er angivet som bruger af bilen.

Flexleasing er en god ide, hvis du ønsker en lav kapitalbinding, skifter bil ofte eller hvis du overvejer en special bil.

En udregning af den månedlige ydelse afhænger af bilens pris, udstyrsniveau samt alder. Bilens pris uden afgift finansieres gennem leasingselskabet. Derudover betales der som tidligere nævnt en  procentdel af registreringsafgiften hver måned til SKAT (inkluderet i den månedlige ydelse). Denne procentsats varierer alt efter hvor gammel bilen er.

• Er bilen 0-3 måneder gammel: 2 %
• Er bilen 3-36 måneder gammel: 1 %.
• Er bilen mere end 36 måneder gammel: 0,5 %

Mere om Flexleasing.

Men hvad med restværdien – risikerer jeg ikke at tabe en masse penge?

Jo, hvis restværdien ikke er realistisk. Vi vælger i stedet at betragte restværdien som en fordel, da vi nedskriver bilen med mellem 20-30 % pr. år i forhold til bilens indkøbspris. Det er en meget konservativ (høj) afskrivning.  Alt andet lige er den lave restværdi en fordel for dig som leasingtager, hvad enten du ønsker at sælge bilen eller forlænge aftalen. Er der passet godt på bilen, og står den i flot stand, ser vi ofte at vores kunder har held med at sælge bilen for mere end restværdien. En difference der tilfalder kunden.

Hvor lang tid er det så en god idé at flexlease?

Så længe du har lyst.

I langt de fleste tilfælde kan det bedst betale sig at tegne 12 måneder ad gangen. Når en aftale forlænges, tages der udgangspunkt i restværdien fra den forrige aftale, hvor bilen er nedskrevet med mellem 20 og 30 %. Herudover vurderes afgiften på ny, som ligeledes er faldet i værdi. På den måde bliver en forlængelse af aftalen markant billigere.

Det er også muligt at få sæsonleasing med seks måneders kørsel og måneders stilstand. På den måde kan man eksempelvis kombinere to biler, ønskes der en bil til om vinteren og f.eks. en cabriolet til om sommeren.

Er flexleasing billigere end kontantkøb?

Herunder følger et priseksempel på vores BMW M135i aut. xDrive kontra køb med fuld afgift.

Udbetalingen er 72.000,- kr og efterfølgende er der en månedlig opkrævning på 4.686,- kr. Med et opstartsgebyr på 5.000,- kr, lander bilens pris altså på 165.290,- kr inkl. moms, for det første år. Restværdien på 170.000,- kr svarer til en afskrivning på 30 % ift. bilens pris ved indgåelse af aftalen. En konservativ (høj) afskrivning i løbet af et år.

Prisen for bilen med fuld afgift er 642.000,- kr.

Til sammenligning vil en estimeret afskrivning over 12 måneder ved køb med fuld afgift være 160.000,- kr. Det er en special bil, hvor forhandleren ved indkøb, udover salær og garanti, skal medregne risikoen for lang liggetid.

Umiddelbart er flexleasingleasing 5.290,-kr dyrere (165.290- 160.000), men hertil skal der tages højde f0r  udgifter til billån eller tabt forrentning ved kontantkøb, hvorfor flexleasing samlet set er billigst.

Derudover er der ikke taget højde for vores attraktive restværdi. Som tidligere beskrevet er der chance for at sælge bilen for mere end restværdien. Det skal også medregnes i det totale regnskab.

 

Er det for godt til at være sandt?

Nej, overhovedet ikke! Vi kan opliste en lang række fordele ved flexleasing.

Når du som kunde har flexleaset en bil og ønsker at købe en ny, er det nemmere at afsætte din bil uden afgift. Forhandlere er langt mere interesseret i disse frem for biler med fuld afgift. Til dels kan sælge den med fuld afgift eller flexlease den videre, men vigtigst af alt har de en langt mindre kapitalbinding.

Idet bilen forsikres uden afgift, kan vi samtidig tilbyde en fordelagtig forsikring, hvilket også påvirker de samlede omkostninger ift. køb med fuld afgift.

Du undgår også større værditab, da bilen efter endt leasingaftale står uden afgift, og derfor er det kun selve bilen, der taber værdi. Til sammenligning nedskrives både bil og afgift ved køb med fuld afgift.

Læs mere om flexleasing eller få et skræddersyet tilbud på: 20 61 90 95.